Oplæg; - Lær at forstå digital tilgængelighed

Har din organisation svært ved at få taget rigtigt fat på tilgængeligheden på jeres hjemmeside, fordi det er for abstrakt?

Så start indsatsen med et inspirerende oplæg, der klæder medarbejderne på til, at forstå hvad digital tilgængelighed er og hvorfor det er vigtigt.

Lars holder oplæg om digital tilgængelighed.

Dukker disse spørgsmål op i dit og dine kollegaers hoveder, når der bliver talt om tilgængelighed på hjemmesiden:

  • "Er der overhovedet nogle af vores brugere der har gavn af tilgængelighed?"
  • "Hvad betyder god/dårlig tilgængelighed i praksis?"
  • "Hvor vigtigt er det egentlig, at det her er tilgængeligt?"

Så kan det være svært rigtigt at komme i gang med en tilgængelighedsindsats - og endnu sværere at få den fulgt helt til dørs. 

Hvis I skal helt i mål med digital tilgængelighed, bliver I nødt til at forstå HVAD og HVEM det handler om. 

På dette 1,5 times oplæg får du tilgængelighed helt ned på jorden. Du får konkrete og praktiske eksempler på, hvad god og dårlig tilgængelighed betyder for dine brugere.

Vi lover dig en øjenåbnende oplevelse, der kan fungere som et kickoff for webtilgængelighed i din organisation.

Så kan alle tage fat på tilgængelighedsindsatsen allerede næste morgen med øget forståelse og et nyt engagement og en vilje til at gøre en indsats for tilgængeligheden på jeres hjemmeside.

 

Kender du det her: Din organisations hjemmeside skal være tilgængelig...

Men det er svært at få taget hul på opgaven, fordi tilgængelighed virker meget abstrakt. Og fordi I er mange, der skal arbejde sammen om det, for at alt bliver tilgængeligt. Og det er forskelligt, hvad folk ved, og hvor meget de interesserer sig for det.

Samlet set betyder det, at tilgængeligheden er svingende på jeres hjemmeside.

Og tit, når I står med en konkret opgave, kan det være svært at få taget hul på tilgængeligheden, fordi I ikke helt ved, hvem I gør det for eller hvad målet med det er - ud over at der er nogle obligatoriske krav, der skal opfyldes. Og der er mange krav, og de er ikke nemme at forstå, så hvor skal man starte? 

Du føler måske, at tilgægnelighed koster en masse energi, fordi det er forbundet med en usikkerhed og af og til uoverensstemmelser, fordi der er alt for mange forventninger, der ikke er afstemt. 

Ville det dog ikke være meget rarere, hvis jeres energi ikke gik til bekymringer, men direkte til god tilgængelighed?

Med et 1,5 times oplæg om tilgængelighed, kan I få konkrete eksempler at hæfte jeres viden om tilgængelighed op på. I bliver klare på HVEM, der har gavn af tilgængelighed og HVAD man nemt kan gøre. Det er slut med at føle, at I famler i blinde, og hele organisationen får en fælles base for at tale om tilgængelighed i fremtiden. 

Det får du med fra oplægget

Oplægget vil:

  • Lære dig og dine kollegaer at forstå, hvorfor tilgængelighed er vigtigt og give jer fornyet lyst til at arbejde med det.
  • Give dig helt konkrete eksempler på tilgængelighed, som er nemme at huske og referere til - modsat principper, man engang har læst.
  • Skabe et fælles udgangspunkt for tilgængelighed for alle i din organisation. Så kan alle bidrage til, at jeres hjemmeside bliver tilgængelig i stedet for, at ansvaret hviler på én enkelt person.

Oplægget er lige præcis for dig, der...

  • Arbejder i en kommune, region, bank, web-shop eller anden virksomhed/organisation der tager tilgængeligheden til jeres services alvorligt.
  • Gerne vil leve op til kravene til tilgængelighed, men føler, at der er et stykke vej igen.
  • Sandsynligvis har mange medarbejdere, der fungerer som webredaktører.
  • Ikke ønsker at være den eneste, der ved noget om tilgængelighed, og hele tiden skal minde de andre om det.
  • Gerne vil skabe en fælles gejst omkring tilgængelighed.

Efter oplægget har du:

  • Konkrete eksempler på god og dårlig tilgængelighed, som er nemme at huske og referere til.
  • En knivskarp forståelse for, hvorfor tilgængelighed er vigtigt, og en indsigt i, hvad der skal til for at gøre noget tilgængeligt.
  • Et fælles udgangspunkt for at snakke tilgængelighed med dine kollegaer. Og en god basis for at få afstemt forventningerne til jeres tilgængelighedsindsats.

Din underviser

Lars Holm SørensenLars Holm Sørensen er tilgængelighedsekspert, synshandicappet og mangeårig bruger af skærmlæserprogrammer.

Lars er ekspert i tilgængelighed med førstehåndskendskab til tilgængelighedsproblemer samt en stor teoretisk og teknisk viden inden for området.

Han har i mange år rådgivet offentlige og private virksomheder omkring forbedring af tilgængeligheden på digitale medier. 

 

Pris

Uanset om i er fem eller 100 deltagere er din investering kun på 11.000 kr. eks. moms. + transport som maks løber op i 800 kr.

Det svarer til prisen på at sende halvanden af dine kollegaer på kursus, ud af huset, i en dag. - Men her får du altså klædt hele din organisation på til at forstå og arbejde med tilgængelighed.

Sådan foregår det

  1. Du bestiller oplægget nu til en specifik dag.
  2. Du booker et lokale på dit arbejde (eller i nærheden) og inviterer alle dine kollegaer.
  3. På den aftalte dag kommer Lars hen til jer og holder et 1,5 timers oplæg om digital tilgængelighed.

I går alle derfra med ny viden og fornyet lyst til at arbejde med tilgængelighed.

Skriv nu, så skal du ikke længere løfte opgaven med tilgængelighed helt selv.