Hvad i al verden er WAS?
Jeg erklærer mig hermed for tilgængelig at være ...
Okay. Vi indrømmer ...
Vi er lidt tossede med tilgængelighed hos Diversa. Ja, faktisk lidt forelskede. Men overskriften er trods alt ikke en kærlighedserklæring med løftet om evig digital og tilgængelig troskab til døden os skiller (selvom det da i grunden er en dejlig tanke).
Og - ups - rødme, rødme ...
Det er altså heller ikke en klodset og lidt plat scorereplik hørt i en snusket bar i en sen nattetime.
Jeg erklærer mig tilgængelig ...
er indledningen til noget så relativt usexet som oplysningen om, at hvis du har ansvar for en offentlig hjemmeside (eller mobilapplikation fra 23. juni 2021), så skal du udfylde og offentliggøre en tilgængelighedserklæring.
Det fremgår af § 4 i loven om webtilgængelighed på retsinformation.dk.
Det fremgår af § 4 i loven om webtilgængelighed på retsinformation.dk.
Før du kan udfylde erklæringen, skal du have vurderet tilgængeligheden af din hjemmeside. Vurderingen skal give et fyldestgørende svar på i hvilket omfang hjemmesiden overholder lovens krav til tilgængelighed.
Det fremgår af de oftest stillede spørgsmål (Q&A) på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside.
Det fremgår af de oftest stillede spørgsmål (Q&A) på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside.
Hos Digitaliseringsstyrelsen kan du i øvrigt også læse om den bekendtgørelse, der slår fast, at du har pligt til at bruge den digitale løsning, WAS-Tool, når du udfylder erklæringen.
Må jeg selv vurdere min hjemmesides tilgængelighed?
Hvis du har viden om WCAG 2.1 standarden og erfaring med at gennemføre systematisk test, kan du selv vurdere din hjemmeside.
Hvis du ikke har viden om WCAG og erfaring med at udføre systematisk test, kan du få sådan nogen som os i Diversa til at gøre det for dig.
Og nu praler vi lige lidt (for Janteloven er en lov, vi gerne ser stort på - i modsætning til loven om webtilgængelighed).
Vores dygtige test-team og vores strategiske rådgivere ved faktisk ret meget om at teste tilgængelighed af hjemmesider og lave tilgængelighedserklæringer.
Vi ved så meget om det, at vi tilbyder en særlig hjælpepakke. Den hedder WAS Toolkit.