(Næsten) alt om tilgængelighedserklæringen, WAS

Skelet med tøj på sidder foran computer og udfylder noget - det kunne være tilgængelighedserklæringen

Af: Sinnet Ellehauge Haag, Diversa

Overflødig. Dum. Tåbelig. Bureaukratisk. Besværlig. EU-agtig. Træls (hvis du er jyde) …

Indrøm det bare. Hvis du arbejder med web i en offentlig organisation og kender noget til den lovpligtige tilgængelighedserklæring (WAS), som offentlige hjemmesider og mobilapplikationer, skal udfylde og publicere, når de er omfattet af loven om webtilgængelighed, så har du næppe skænket den mange kærlige eller konstruktive tanker eller bemærkninger.

Det vil jeg prøve at lave om på med denne artikel. Ikke mindst ved at åbne dine øjne for de rettigheder, som brugere, der er udfordret af digital utilgængelighed, får med vedtagelserne omkring tilgængelighedserklæringen. Og ved at udfolde min påstand om, at tilgængelighedserklæringen på sigt vil betyde en højere kvalitet, effektivitet og professionalisering af offentlige hjemmesider og mobilapplikationer.

Men som altid kræver det en del ord at udfolde nuancer og gå et spadestik dybere end den klassiske syv sekunders politiker- og journalist punchline. Så nu er du advaret. Artiklen er (som sædvanlig) lang.

Hjemmesidens varedeklaration

Lad mig allerførst til ære for den læser, der endnu ikke er fuldkommen hjemme i loven om webtilgængeligheds mysterier og terminologi, forklare, hvad en tilgængelighedserklæring er.

Tilgængelighedserklæringen er hjemmesider og mobilapplikationers svar på den varedeklaration, du finder på bagsiden af en pakke hakket oksekød eller en liter usødet soyamælk. Personligt læser jeg sjældent varedeklarationer. Jeg lider lykkeligvis ikke af fødevareallergi, og jeg behøver ikke en deklaration for at vide, at jeg bliver for tyk af at spise kokosmakroner og flødekartofler.

Jeg har til gengæld en veninde, som lider af cøliaki. En tarmsygdom, der gør, at selv ganske små mængder gluten gør hende syg. HUN læser varedeklarationer. For hende har de en afgørende betydning for en velfungerende hverdag og et fysisk velbefindende.

Sådan er det også med tilgængelighedserklæringen. Hvis du tilhører den majoritet af befolkningen, som uden større problemer kan navigere frit og uhindret i det digitale univers, så er du givetvis komplet uinteresseret i tilgængelighedserklæringen. Og fred være med det.

Men hvad nu hvis du tilhører de op mod 20 procent af befolkningen, som bliver mere eller mindre udfordret, når en hjemmeside eller mobilapplikation lider af fejl og mangler i den digitale tilgængelighed? Så vil du måske gerne på forhånd vide noget om, hvor tilgængelig eller utilgængelig de forskellige dele af løsningen er. Eller kunne fortælle organisationen, at du er stødt på udfordringer med tilgængeligheden.

Sidst – men ikke mindst – vil du vil helt sikkert gerne vide, hvordan du kommer i kontakt med de ansvarlige for tilgængeligheden, så du kan bede om de oplysninger, der fremgår af indhold, som er undtaget loven om webtilgængelighed i henhold til § 1, stk. 5 og § 3, stk. 2. Og modtage dit fyldestgørende svar inden for ”rimelig frist” – som lovgivningen berettiger dig til!

Læs mere om paragrafferne i loven om webtilgængelighed på retsinformation.dk

Dine ukendte rettigheder

Det er stadig de færreste, der ved det, men med EU-direktivets artikel 7, stk. 1, får du som bruger nogle meget vigtige og værdifulde rettigheder i forhold til digital tilgængelighed. Nemlig retten til at kontakte de ansvarlige for en offentlig hjemmeside og fortælle dem, at der er indhold, du ikke kan bruge, og at du har brug for oplysninger. Og retten til at få et fyldestgørende svar inden for rimelig frist.

Diversa har kontaktet Digitaliseringsstyrelsen for at finde ud af, hvad de betragter som ”fyldestgørende svar” og ”rimelig frist”. Når det gælder ”rimelig frist”, er de rimeligt klare i spyttet. De har svaret, at de har valgt at følge retningslinjerne for Datatilsynets vejledning om registreredes rettigheder. Ifølge disse har myndigheden pligt til at underrette borgeren inden for 10 dage.

Hvis det undtagelsesvis ikke er muligt at overholde denne frist – det kunne være på grund af underretningens omfang eller kompleksiteten af det utilgængelige indhold - så skal det enkelte offentlige organ inden fristens udløb give brugeren, der har henvendt sig, en konkret begrundelse for, hvorfor afgørelsen ikke kan træffes inden for fristen på 10 arbejdsdage. Det offentlige organ skal også give en mere præcis oplysning om, hvornår der i givet fald kan forventes at foreligge en afklaring.

Når det gælder retten til et ”fyldestgørende svar”, kommer der noget mere uld i munden. Her henholder styrelsen sig til, at EU-direktivet pålægger dem at sikre ” at offentlige organer giver et fyldestgørende svar på underretningen eller anmodningen inden for en rimelig frist”, men at det ikke fremgår, at dette skal fremgå i tilgængelighedserklæringen, sådan som hos Diversa drømmer om, at det gjorde.

I henhold til Digitaliseringsstyrelsen er alle offentlige organer ansvarlige for deres egne hjemmesider, og herunder også ansvarlige for at følge god forvaltningsskik, forvaltningslov med videre. Af dette følger det, at de ligesom i alle andre tilfælde skal give et fyldestgørende svar indenfor rimelig frist i deres kontakt med borgere. Styrelsen oplyser desuden, at hvis dette ikke bliver tilfældet, så har borgeren altid mulighed for at kontakt styrelsen, der som tilsynsmyndighed vil tage det til efterretning.

Er vi bare mavesure kværulanter?

Måske synes du, at det foregående er lige lovlig meget at gøre ud af nogle fluffy juridiske formuleringer. Og hos Diversa er vi da også særdeles opmærksomme på, at vi risikerer at blive opfattet som nogle mavesure kværulanter, når vi en gang imellem napper store styrelser, virksomheder og udviklingsfællesskaber i haserne eller stiller dem kritiske spørgsmål.

Når vi vælger at gøre det alligevel, er det fordi, vi altid kæmper på brugernes hold! Vi bliver hver dag konfronteret med, hvad forskellen på digital frihed og ufrihed betyder i rigtige menneskers liv. Der er en skæbne, en hverdag en livskvalitet bag hvert eneste CPR-nummer. Derfor oplever vi det som utrolig meningsfuldt og vigtigt at kæmpe for at sikre, at ingen i vores samfund bliver udelukket fra at deltage demokratisk eller klare sig selv og bidrage til fællesskabet på baggrund af digital utilgængelighed.

En tiltrængt professionalisering

Nå – men det var den der tilgængelighedserklæring, vi kom fra …

Ud over at være brugerens direkte indgang til de ansvarlige for tilgængeligheden på hjemmesiden eller i mobilapplikationen vil tilgængelighedserklæringen også på sigt være med til at fremme en øget professionalisering og kvalitet af offentlige hjemmesider og mobilapplikationer.

Mange af disse er kendetegnet ved, at der er mange forskellige personer, der leverer indhold til løsningen. Det gælder både egentlige webredaktører fra organisationens egne forvaltninger, afdelinger, centre, kontorer og lignende. Og det gælder eksterne leverandører af blandt andet selvbetjeningsløsninger og PDF-filer og andre dokumentformater.

Disse eksterne bidragydere af indhold til hjemmesider og mobilapplikationer har sjældent kommunikation og webtilgængelighed som deres primære faglighed og kompetenceområde. Og kombinationen af mange forskellige bidragydere med begrænset faglig webkompetence, samt en ofte uklar ansvarsfordeling i weborganiseringen gør, at især ældre hjemmesider ofte er sandet mere eller mindre til i enorme mængder af indhold, som ingen rigtigt har overblik over.

Kravet om, at der skal udfyldes og offentliggøres en tilgængelighedserklæring, kommer til at ændre dette. For det er ganske enkelt ikke muligt at vurdere tilgængeligheden af en hjemmeside eller mobilapplikation, man ikke har overblik over.

Ifølge Digitaliseringsstyrelsen skal den vurdering af hjemmesiden eller mobilapplikationen, som ligger til grund for udfyldelsen af tilgængelighedserklæringen, give fyldestgørende svar på i hvilket omfang løsningen overholder lovens krav til tilgængelighed. Det kræver både viden om WCAG 2.1 standarden og erfaring med at gennemføre systematisk test – og så kræver det overblik over indholdet.

Sådan udfylder du erklæringen

Når du har fået lavet en tilgængelighedsvurdering af din hjemmeside eller mobilapplikation, er du klar til at udfylde tilgængelighedserklæringen. Dette skal ske via Digitaliseringsstyrelsens digitale løsning WAS-Tool. Bemærk, at det fremgår af loven, at erklæringen skal være detaljeret, udtømmende og klar.

Hvis du eller en anden i din organisation har de nødvendige kompetencer – du skal kende de 50 krav til tilgængeligheden, som fremgår af WCAG 2.1 standardens niveau A og AA og have erfaring med systematisk test – må du gerne selv vurdere tilgængeligheden. Ellers kan du få sådan nogen som os i Diversa til at gøre det. Vores tilgængelighedsvurderinger tager afsæt i den metode for dybdegående monitorering, som EU-kommissionen har vedtaget.

Se EU-Kommissionens gennemførelsesafgørelse vedrørende monitorering

Når du skal udfylde erklæringen, kræver det en NemID medarbejdersignatur at logge sig ind i WAS-Tool løsningen. Ifølge Digitaliseringsstyrelsen så SKAL erklæringen udfyldes af en medarbejder fra den offentlige organisation, der offentliggør erklæringen. Man må altså ikke få en leverandør eller end anden tredjepart, som også har en medarbejdersignatur, til at udfylde erklæringen for sig.

Hos Diversa har vi sammensat et WAS Toolkit til dig, der har brug for en tilgængelighedsvurdering af din hjemmeside og rådgivning og vejledning i forhold til loven og offentliggørelse af erklæringen.

Læs mere om WAS Toolkit på Diversas hjemmeside

Det er vigtigt at bemærke, at du ikke kan læne dig tilbage i kontorstolen med et lettelsens suk og sætte en stor, fed streg hen over punktet ”tilgængelighedserklæring” på din to do liste, når du har offentliggjort erklæringen. Den skal løbende føres ajour – og dette skal som minimum ske en gang om året. Det fremgår af § 4 i den bekendtgørelse om tilgængelighedserklæringen, som blev offentliggjort 31. august 2019.

Se bekendtgørelsen vedrørende tilgængelighedserklæringen på retsinformation.dk

Hvis du har spørgsmål eller bemærkninger til artiklen, er du som altid velkommen til at kontakte mig – Sinnet Ellehauge Haag – på seh@diversa.dk eller på 29 45 74 47

Tilbage