Om os
Vi fjerner digitale barrierer - og fremmer digital tilgængelighed.
Diversa er et konsulentbureau med en vision om at gøre den digitale verden mere tilgængelig - til gavn for både brugerne og din virksomhed.
I Diversa tester vi digitale tjenester som hjemmesider og apps for at sikre, at alle kan benytte dine tjenester. Vi er specialister i at finde de udfordringer, som omkring hver tiende dansker har med at bruge mange hjemmesider.
Det er vores vision, at alle skal kunne agere digitalt. Hvis de vil. Fordi digital tilgængelighed giver personlig frihed og mulighed for at deltage aktivt i samfundet.
Når vi gør den digitale verden tilgængelig for alle, er det nemlig både til gavn for de op mod 20 procent af danskere, der bliver udfordret, når den digitale tilgængelighed halter. Og for de virksomheder og organisationer, vi hjælper.
Diversa er grundlagt af Lars Holm Sørensen, som selv har et synshandicap. Derfor kender han alt til de faldgruber, som mange hjemmesider har.
Hos os er viden om tilgængelighed altså ikke kun teoretisk - den er også baseret på personlige oplevelser som brugere, der er afhængige af god tilgængelighed. Diversa har samtidig et stort netværk af brugere med forskellige funktionsnedsættelser.
I Diversa arbejder vi både ud fra den internationale standard for tilgængelighed (WCAG 2.1) og inddrager personlige erfaringer. Dermed sikrer vi, at dit website lever op til formelle krav og samtidig fungerer bedst muligt i praksis.
Med hjælp fra Diversa kan du derfor sikre bedre adgang til din hjemmeside for mange forskellige grupper af danskere. Det kan være med til at sikre større omsætning og gennemslagskraft, når alle har bedre adgang til dine informationer, varer og tjenester på nettet.