Tilgængelige PDF-filer fra Word (for dokumentansvarlige)

 

Der er forskel på, om en PDF-fil oprindeligt var et Word-dokument eller en InDesign fil. Derfor tilbyder vi to forskellige kurser, som har det til fælles, at:

  • vi holder kurset hos dig i din organisation
  • der er tale om et heldagskursus
  • der kan være op til otte deltagere på holdet

Gå til beskrivelsen af kurset "Tilgængelige PDF-filer (fra InDesign)

Om kurset "Tilgængelige PDF-filer (fra Word)"

Er I en gruppe medarbejdere i en organisation, som synes, det er svært at håndtere jeres Word-dokumenter, så de bliver til tilgængelige PDF-dokumenter? Er det jer, som er ansvarlige for at publicere dokumenter på hjemmesiden på vegne af organisationen? Og vil I gerne vide, hvordan I tester et dokument, som allerede er konverteret til PDF?

Så er vores heldagskursus i "Tilgængelige PDF-filer fra Word (organisationskursus)" noget for jer.

I kan være op til otte deltagere på holdet, og kurset holdes hos jer.

På kurset lærer du blandt andet:

  • hvordan du strukturerer et dokument rigtigt
  • at håndtere indholdselementer som overskrifter, indholdsfortegnelser, lister, links, billeder, tekstbokse, fodnoter, farver og kontrastproblematikker
  • at teste et dokument manuelt og automatisk, når det er konverteret til PDF.

På kurset får du

  • En gennemgang af tilgængeligheden i nogle af jeres egne dokimenter, så I kan se, hvordan teknikkerne virker i praksis
  • En manual, der fungerer som undervisningsmateriale og som du bagefter kan slå op i, når du skal gøre dine dokumenter tilgængelige
  • Indsigt i skærmlæserteknologi og hvordan det er for en blind at bruge et dokument.

Adgang til Adobe Acrobat Pro

Det er en fordel, men ikke et krav, at mindst én kursist har adgang til programmet Adobe Acrobat Pro.

Kontakt os nu og slip for flere frustrationer med utilgængelige dokumenter.